this post was submitted on 04 Jul 2023
11 points (100.0% liked)

Nyheder

20 readers
2 users here now

For alle nyheder, hvad end de måtte omhandle.

Regler

1. Brug artiklens titel

Titlen på indlæg skal være titlen på nyhedsartiklen der linkes til. Du må dog gerne oversætte titlen hvis den ikke er på dansk, så længe oversættelsen er retvisende. En alternativ titel (fx i tilfælde af clickbait) eller vigtig supplerende information kan angives i kantede parenteser. Fx: "Clickbait titel [Beskrivende titel]". Dette sikrer at titlen på artiklen ikke er misvisende.

2. Brug ikke tekstfeltet ("body")

Link udelukkende til artiklen og brug ikke tekstfeltet ("body" på engelsk). Hvis du vil tilføje noget, så skriv en kommentar. Dette sikrer at debatten foregår fra et neutralt synspunkt der tager udgangspunkt i artiklen, og ikke en bestemt vinkling skrevet i tekstfeltet. Undtagelse: Det er tilladt at dele et referat af en artikel bag betalingsvæg i tekstfeltet.

3. Kun nye artikler

Artikler skal være mindre end en uge gamle. Dette sikrer at artikler faktisk er nyheder.

4. Debat-indlæg og andet skal markeres

Det er tilladt i et begrænset omfang at indlægge artikler der ikke som sådan er nyhedsartikler (fx debat-indlæg), men sådanne artikler skal markeres med [Debat] el. lign. mærkat i titlen af indlægget inden titlen på artiklen. Dette sikrer at brugere er klar over den potentielle højere bias der kommer fra debat-indlæg og sikrer at debat-indlæg ikke bruges til at skubbe en agenda.


Husk også at følge Feddit.dks generelle regler.

founded 2 years ago
MODERATORS
top 6 comments
sorted by: hot top controversial new old
[–] TDCN@feddit.dk 15 points 1 year ago

Jeg er efterhånden ret træt af artikler som denne hvor de får det til at lyde som om at det er borgerne der bærer skylden. Som andre også skriver så er det i den grad producenterne som ikke laver deres emballage sorteringsvenlige og limer plast, papir og metal sammen eller puttet små indbyggede magneter og pis og lort ind i. Så er der små snorer som kan være alt fra papir, bomuld eller plast hvor man skal gætte sig frem. Hvad med den lille metal clips på mit net med citroner? Skal den klippet af? Hvordan pokker skulle jeg som forbruger kunne sortere den slags. Det er i forvejen forvirrende nok at skulle skille en bobleplast kuvert til papir og plast da jeg ofte er i tvivl om de små papirrester eller klistermærker på plastiken er okay eller om det skal i restaffald.

Der burde stilles størrer krav til producenterne om hvordan de laver deres ebalage. Som Et eksempel mere på hvordan det er forvirrende så købte jeg i går frisk pasta som var pakket i en papskål med en klar plastikpose med et kartonskilt uden på. Det hele faldt fint fra hinanden og jeg tænker fedt det var nemt. Nu står jeg så med hvad jeg tænker er 2 ting, pap og plastik. Nemt? Nej! For kiggeran efter så er pappet pastaen lå i beklædt med et tyndt lag plastik så det minder mere om en mælkekarton. Skal det så sorteres som kartoner? Aner det ikke så smed det i restaffald men kan se for mig at mange nok bare vil sortere det som pap pga papskiltet udenpå.

Stil størrer krav til producenterne at de skal skrive hvordan man skal sortere. Rema 1000 har det allerede på mange af deres produkter men selv det er ofte langt fra perfekt.

[–] Saltefanden@feddit.dk 8 points 1 year ago* (last edited 1 year ago)

Jeg er all for sortering, men det er ærligt talt helt sindsygt kompliceret for forbrugeren. En ting er, at vores matrikel nu snart har 10 skraldespande stående (villalejlighed) - men en anden er, at produkterne man bruger i hverdagen ikke egner sig til nem sortering. En lille ting kan nemt løbe op i 3-4 forskellige sorteringer, fra plastic til aluminium og bioaffald.

Der er også alt for mange spørgsmål der melder sig - og jeg tænker også at grovsortering hos forbrugeren er vejen frem, for dernæst at finsortere med teknologi i næste led.

[–] invisi1407@feddit.dk 7 points 1 year ago

Kildesortering er tåbeligt og ineffektivt. Vand er vådt. Flere store nyheder kl. 20!

Spøg til side og med risiko for at gentage hvad alle andre har sagt, så er det simpelthen for besværligt at sortere for forbrugerne; ikke mindst når sorteringsreglerne ikke er ens på tværs af kommuner. Mange mennesker flytter hvert år til en ny kommune og skal sætte sig ind i nye, og nærmest konstant skiftende, sorteringsregler.

Jeg skal være helt ærlig og sige at jeg kun grovsorterer det, der er let at sortere. Rene, enkle ting. Pap, metal, papir, elektronik, plastik og RESTAFFALD.

[–] Underbroen@feddit.dk 7 points 1 year ago (1 children)

Vi skal kun sortere vores affald i fem forskellige bøtter (eller syv hvis man tæller glas og farligt affald med) og det er jævnt uoverskueligt. Der er for mange produkter som er en blanding af forskellige ting (plastic, papir, pap, metal etc), som besværliggør processen. Tanken er god, men sorteringen fungerer ikke i praksis.

[–] vandlaas@feddit.dk 4 points 1 year ago

Tanken er god, men sorteringen fungerer ikke i praksis.

Helt enig. Hvis sorteringen skal fungere hos forbrugeren, skal alle dele af emballagen være tydeligt markeret med, hvor den skal sorteres hen. Hvis det skal lykkedes, skal alt emballage gentænkes, så det indeholder færrest mulige komponenter. Se bare noget som creme fraiche. Låget er plast, folien er metal og bægeret er plast, der har været i kontakt med fødevarer. Det er jo umuligt som forbruger at sortere i så mange fraktioner.

Nogle gange bliver jeg bare arrig og smider det hele i restaffald. Så kan jeg sidde i sofaen og være sur med dårlig samvittighed 🤷🏻‍♂️

[–] Underbroen@feddit.dk 5 points 1 year ago

Helt enig, det vil være fint med simplere sortering hos borgerne, og finere sortering på et dertil indrettet værk. Men den løsning er nok for simpel til at blive godkendt.

load more comments
view more: next ›